Nye “Vi Elsker Golf” arrangementer offentliggjort

Der er underholdning hver aften ved VI Elsker Golf arrangementerne – og det vil der også være i 2020

Allerede nu er datoerne for tre “Vi Elsker Golf” arrangementer i 2020 offentliggjort, men flere kan være på vej. Mens der stadig mangler at blive sat bane og hotel på arrangementet i august, så giver de to øvrige arrangementer gensyn med Enjoy Resorts Rømø, hvor konceptet i september i år fik sin debut. Se kalenderen her.

– Det er naturligt, at vi gerne vil tilbage til Enjoy Resorts. De har været en fantastisk partner i opstarten og har de perfekte faciliteter. Og eftersom de gerne vil have os på besøg to gange næste år, tænker jeg, at de også er tilfredse, siger Brian Vester.

Nyt arrangement for 2-mands hold på trapperne
Begge arrangementer på Enjoy Resorts er for 4-personers hold, men for at imødekomme golfspillere, der ikke kommer i kvartetter, så er et ekstra arrangement på trapperne.

– Der kommer et arrangement i august, som bliver for 2-mands hold. Alle matcherne bliver par-matcher f.eks. Fourball, Greensome, 2-mands Scramble eller lign. Rømø er meget oplagt for 4-personers hold, da man bor fire i husene, mens alm. hotelværelser åbner andre muligheder, så det bliver spændende at prøve det til august, forklarer Brian Vester, og fortsætter.

– Vi har umiddelbart datoerne på plads, men mangler lige de sidste detaljer for at nå i mål. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores arrangementer til den bedst-mulige pris, så den “almindelige” golfer kan være med. Vi vil ikke gå på kompromis med indholdet og heller ikke lade prisen “stikke af”, så derfor skal vi have nogle samarbejdspartnere på projekterne for at holde priserne nede. Vi mangler lige en enkelt af dem for at nå i mål med det sidste projekt, slutter Brian Vester.

Læs mere om Vi Elsker Golf Konceptet her.

Du kan finde mere information om Vi Elsker Golf arrangementerne i 2020 her.