Om Vi Elsker Golf

“Vi Elsker Golf” er et meget socialt turneringsprojekt sat i verden af den tidligere Europa Tour spiller, Andreas Hartø og mangeårige ECCO Tour arrangør, Brian Vester.

Tanken bag “Vi Elsker Golf” er at give helt almindelige danske golfspillere en sjov og hyggelig golfoplevelse. Langt de fleste golf-turneringer i Danmark arrangeres internt i klubberne eller er skabt til erhvervslivet til skyhøje priser. Det vil vi gerne gøre op med, så alle danske golfspillere, der “elsker golf”, kan være med.

Som jeres dedikerede værter vil vi, Andreas Hartø og Brian Vester (samt medarrangører) sørge for, at stemningen er i top fra start til slut, og at ALLE nyder et fantastisk arrangement.

“Fremragende pakke til en fremragende pris”
Ved Vi Elsker Golf arrangementer vil vi sammensætte en fremragende pakke til en absolut fair pris. Pakken vil som oftest inkludere 3 overnatninger, aftenarrangementer med både spisning og underholdning, aktiviteter i løbet af dagen, så der også er noget at lave før og efter der spilles golf, baneforplejning i det omfang, det er muligt og så naturligvis nogle spilformater og matchformer som er sociale, men hvor du stadig får lov at spille en masse golf. Du vil på det enkelte arrangement kunne læse mere om indholdet, så du og dine venner tilmelder jer det eller de events, der passer bedst til jer.

Fokus er på bredden og det sociale – ikke på præmierne
I stedet for store præmier, så er “præmiepengene” brugt på ting, som ALLE får glæde af og på at holde deltagergebyret nede. Der er dog fine præmier til top-3 hver dag, men hvis du forventer at vinde en rejse for fire personer til Thailand eller en ny bil, så skal du finde et andet arrangement.

Kærlige golfhilsner fra 

  • Brian Vester
  • Tlf.: 30298433
  • Mail: Bv@golfpeople.dk

 

  • Andreas Hartø
  • Tlf.: 30260730
  • Mail: Andreas@Golfpeople.dk